Hair Extensions Guide

Sådan vasker du og plejer dine extensions

1. Børst håret fri fra knuder

Red håret igennem og sørg for at børste alle knuder ud inden du begynder at vaske det. Vi anbefaler at du bruger en god, skånsom hårbørste som f.eks wetbrush. 

2. Valg af plejeprodukter

Det er vigtigt at bruge de rette plejeprodukter, for at holde dit hår sundt og blødt. Vi anbefaler at bruge en mild, fugtgivende shampoo, uden sulfater og en ekstra plejende balsam.

3. Vask håret

Vi anbefaler at man vasker 1 bane ad gangen. Gør håret vådt og masser forsigtigt shampooen ind i håret. Skyl håret grundigt og gentag. Ved at vaske håret 2 gange får du både renset håret for fedt og snavs, og får fuldt udbytte af de nærende ingredienser. 

4. Hårkur og balsam

Hårkuren er super vigtig, når du vasker dine extensions! Vi anbefaler ligeledes en ekstra plejende hårkur, der gør håret blødt og skinnende. Pres overskydende vand ud af håret og fordel kuren grundigt. Lad virke i 5-15 minutter og skyl ud. Afslut med balsam. 

Vi anbefaler at bruge k18 hårkuren til dine extensions, da den forlænger levetiden på håret med flere måneder.

5. Tørring og Styling

Når du er færdig med at vaske håret og skyllet det grundigt igennem, skal håret tørre. Klem så meget overskudende vand ud af håret som muligt. Vi anbefaler at bruge et bomulds håndklæde, der er skånsomt for håret. Rusk og ryk ikke for meget i håret, klem blot forsigtigt vandet ud. 

Brug en blødgørende leave-in og red håret forsigtigt igennem. Håret har bedst af at lufttørre, men det kan føntørres, så længe du husker at bruge et varmebeskyttende produkt, så håret ikke tager skade af varmen. 

Når håret er tørt, glattes det igennem med et glattejern eller rundbørste. På den måde lægges skællagene ned på håret, og håret føles blødere og mere skinnende. 

Vi anbefaler IKKE at bruge hårolie i dine extensions! Håret vender sig til olien og vil med tiden begynde at filtre og udtørre. 

Produktanbefalinger:

Vi anbefaler følgene produkter til dine extensions for at sikre maksimal levetid og at håret forbliver blødt og skinnende:

Shampoo & Balsam

Maria Nila True Soft Shampoo
Maria Nila True Soft Conditioner

L'Oreal Professionnel Serie Ekspert - Metal Detox Shampoo
L'Oreal Professionnel Serie Ekspert - Metal Detox Conditioner

Hårkur

Maria Nila True Soft Masque
L'Oreal Professionnel Serie Ekspert - Metal Detox Masque
K18 Leave-In Molecular Repair Hair Mask

Leave in & Styling

Color Wow Dream Coat Supernatural Spray
Moroccanoil Dry Shampoo